Jeg voksede op i et kristent hjem, og hver søndag blev jeg ret modvilligt trukket med i søndagsskole i kirken. Mine forældre troede på Jesus, men jeg hørte sjældent dem tale om, hvad Gud havde gjort i deres liv, og jeg lagde heller ikke mærke til, at de udlevede deres tro uden for kirken. Min opfattelse af kristendom var kedelig, fuld af regler og uden liv. Jeg kaldte mig selv kristen mest af tradition, og det jeg egentlig troede, var, at alle religioner på forskellige måder førte til den samme Gud. Hvorfor Jesus måtte dø, var aldrig sunket ind, selv efter at have hørt det utallige gange gennem min barndom.

​

For det meste følte jeg, at jeg ikke helt passede ind. Jeg var interesseret i dybere og mere komplekse ting, og jeg hørte ofte fra andre på min alder, at jeg var alt for “voksen.” Og det var sandt. Jeg må have været otte eller ni år, da jeg begyndte at tænke på min egen seksualitet, og et par år senere opdagede jeg også pornografi. I en lang periode følte jeg mig tiltrukket af både drenge og piger, og generelt var mit selvbillede fuldstændig forvrænget. Det jeg så online, var affald, og de venner jeg havde, var heller ikke en god indflydelse.

​

Jeg havde mange tanker om, at jeg ikke havde nogen mening her på jorden — og jeg troede på dem — og det gik endda så langt, at jeg overvejede at tage mit eget liv.

​

Da jeg var 11 år, og min far lige var kommet hjem fra en missionsrejse i Mellemøsten, overhørte jeg ham fortælle min mor, hvad en mand, han havde mødt, havde profeteret over mig. Manden havde spurgt, om min far havde en datter, og da han sagde ja, sagde manden: “Hun skal rejse til Afrika, og hun skal fortælle mange mennesker om Jesus.” Jeg brød sammen på mit værelse, da jeg hørte dette, for de ord betød det modsatte af de løgne, jeg havde troet på. Gud havde faktisk en plan for mit liv, og jeg ville ikke være ubrugelig. Efter dette forsvandt de selvmordstanker, jeg havde haft, men fordi jeg stadig ikke havde forstået evangeliet, fortsatte jeg med at leve i synd og uden et personligt forhold til Gud. Livet var stadig tomt, og jeg længtes efter noget mere.

​

Et år senere tog min mor, far, bror og jeg i den lokale biograf for at se en dokumentar om, hvordan det ser ud at være en discipel af Jesus i dag. Filmen fulgte mennesker, der rejste rundt i forskellige dele af verden — de bad for syge, som blev helbredt, uddrev dæmoner i Jesu navn og døbte dem, der kom til tro på Ham. At se dette vækkede noget nyt i mig. Dette var det liv, jeg længtes efter — meningsfuldt og levende i Helligåndens kraft. Hvorfor havde jeg aldrig set dette i virkeligheden?

​

Et par uger senere blev det påske, og min far fik os med til et seminarweekend i Danmark, hvor folkene fra filmen holdt til. Der forklarede de hele evangeliet, og for første gang forstod jeg, hvad det egentlig betød: at jeg er en synder og HAR BRUG for Jesus. For kun gennem Ham kan vi blive renset og få en plads i Himlen efter dette liv. I de dage så jeg mirakler og helbredelser. At opleve og forstå, at alt dette var virkeligt, blev et stærkt bevis for mig på, at Gud er virkelig, at Jesus lever, og at jeg måtte omvende mig og tage et valg om virkelig at følge Ham. Påskesøndag 2018 blev jeg døbt, begravede al synd og mit gamle liv og opstod til et nyt liv i Kristus.

​

Straks holdt jeg helt op med at bande, og jeg besluttede ikke at lyve mere. Jeg vendte ikke tilbage til pornografi, og jeg forstod, at de følelser, jeg havde haft for det samme køn, ikke var fra Gud. Gud havde fuldstændigt forvandlet mig indvendigt og tændt en ild i mig til at dele evangeliet. Jeg vidste, at jeg var elsket og frelst af Jesus. At være god mod andre havde tidligere været svært — men den kærlighed jeg havde modtaget indeni, begyndte naturligt at flyde ud af mig. Dette blev virkelig værd at dele, og det handlede ikke længere om at få noget ud af det for mig selv. Da vi kom tilbage til hverdagen, fik jeg lov at bede for flere af eleverne på skolen og venner uden for skolen, og mange af dem fortalte, at deres smerter forsvandt fra kroppen. Under en time udenfor, hvor vi talte om, hvad vi ville være, når vi blev voksne, var der kun én ting, jeg ville være — en discipel af Jesus!

​

Jeg deler ikke dette for at vise, hvor sejt et vidnesbyrd jeg har — men fordi Jesus virkelig kan forvandle vores liv fuldstændigt, når vi lader Ham. Mange er blevet overraskede, når jeg har fortalt dem om mit liv før jeg mødte Jesus, for det er så langt fra det liv, jeg lever, og den person jeg er i dag. Men det er virkelig et bevis på, hvor god Gud er! Jeg lever ikke længere i mig selv, for Kristus lever i mig.

​

Det eneste, der egentlig kræves, er et valg om at tro, at Jesus er død for os — og at følge Ham. Vi må forstå, at uanset hvor meget godt vi gør i denne verden, kan det ikke frelse os. For alle har syndet, og derfor kan Gud ikke acceptere os, som vi er, fordi synd skiller os fra Ham. Det er derfor du og jeg HAR BRUG for Jesus. Det der er helt sikkert, er, at Gud er god og allerede har lagt den bedste vej klar for os — hvis vi vælger at gå på den. At leve tæt på Gud er stadig et dagligt valg, men jeg tvivler ikke et sekund på, at Han eksisterer, og at Bibelen er Hans ord — for det der står der, er ikke bare teori; det virker i praksis!

​