Kapitel - 1
Hvem er Jesus og
hvorfor måtte Han dø?
Vi starter med det vigtigste spørgsmål først. Efter en lettere introduktion går vi lidt dybere. I de følgende kapitler bliver det delt op mere og går endnu dybere. Jeg tror, at du vil få stor glæde af at læse bogen, men det kan også være udfordrende. Flere steder har jeg også inkluderet længere passager fra Bibelen, så du nemt kan se, hvor godt og nyttigt Bibelens tekster er, og den information vi får derfra.
​
Kort introduktion til den kristne tro
Har du hørt nogen sige, "Gud elsker dig" eller "Jesus er levende"?
Den kristne tro er baseret på, at Jesus lever i dag, at Han er Guds Søn, og at Han fysisk var et menneske, der for cirka 2000 år siden levede her på jorden i 33 år. Som menneske lærte Han os mange nyttige ting, som vi stadig drager fordel af i dag. Men vigtigst af alt, så genoprettede Han vejen til Gud for os mennesker. Denne vej blev blokkeret på grund af menneskets synd. Vejen til Gud er derfor kun gennem Jesus, og gennem vores egen tro og bekendelse på, at Han døde på korset for menneskets synder, og dermed blev vores frelser.
Så når nogen siger, at Gud elsker dig, er det fordi, de selv har oplevet Guds kærlighed. Derudover forklarer Bibelen os, hvordan Gud skabte os, så Han kan have fællesskab med os, og hvordan Gud ordner tingene, når vi vender ryggen til Ham.
​
Hvem er Jesus, og hvorfor måtte Han dø?
Har du nogensinde stillet dig selv dette spørgsmål, eller har andre spurgt dig om det?
​
Jeg finder ofte, at kristne har et godt overblik over kristendommen, dens traditioner og den kristne livsstil, men de ved mindre om de simple grundlæggende sandheder i Guds ord. Måske har kirken tænkt, at alle der er vokset op i den kristne tro, kender dette, så det bliver ikke undervist så ofte.
Under alle omstændigheder er dette det vigtigste budskab i Bibelen. Uden at forstå, hvorfor Jesus måtte dø, er det umuligt at forstå den kristne tro. Derfor starter vi med dette emne.
​
Ordet kristen betyder at være en efterfølger af Jesus Kristus. Måske opdager du allerede her, at begrebet kristen er blevet misbrugt eller i bedste fald udvandet. For mange er den kristne tro blot blevet en blandt de mange religioner, der findes.
​
Religion og at være en efterfølger af Jesus Kristus er to modsætninger. Lad mig forklare: I en religion handler det altid om, hvad du skal gøre for at fortjene at blive frelst. Det bliver præsenteret på samme måde, som når du går på arbejde og tjener til livets ophold. Det er det, alle religioner handler om – at DU selv skal gøre dig fortjent.
Det at være kristen er akkurat det modsatte. Du er kristen ved Guds nåde, og nåde betyder ufortjent. Du kan ikke tjene Guds frelse ved at gøre bestemte ting, som at gå i kirke hver jul, hjælpe din nabo, give penge eller lignende. Din godhed er højst sandsynligt blot en frugt af, at du har valgt at have Jesus som Herre i dit liv. Hvis du bekender, at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte, at Gud har oprejst Ham fra de døde, siger Bibelen, at du er frelst. (Rom. 10:9–13)
​
Men tilbage til spørgsmålet om, hvorfor Jesus måtte dø. Gud skabte os, fordi Han ville være sammen med os i ægte og oprigtig kærlighed. I det Gamle Testamente i Bibelen kan vi læse skabelsesberetningen, der viser, at Gud skabte os med en fri vilje. Ellers ville vi ikke have haft muligheden og evnen til at føle ægte kærlighed. Med vores frie vilje kan vi vælge Ham eller ikke vælge Ham. Uden den frie vilje ville vi være programmerede robotter, der kun kunne gøre præcis det, programmøren ønskede, og heldigvis er vi ikke sådan. I 1. Mosebog, den første bog i Det Gamle Testamente, kommer de to kendte træer i Edens Have, Livets Træ og Kundskabens Træ om godt og ondt, ind i historien.
I begyndelsen, da Gud skabte Adam og Eva, satte Han dem i en smuk have. Gud sagde, at de måtte spise frugten fra alle træerne, men forbød dem at spise fra ét træ, og det var træet, der ville give menneskene kundskab om godt og ondt. Gud havde også sat Livets Træ i midten af haven, træet, der ville give dem evigt liv i fællesskab med Gud. Kundskabens træ om godt og ondt repræsenterede det onde. Desværre tog Adam og Eva den forkerte beslutning, som påvirker os alle. De valgte at spise frugten fra kundskabens træ om godt og ondt. Denne historie kan læses i Bibelen i 1. Mosebog kapitlerne 1, 2 og 3, hvor djævelen, forklædt som en slange, udfordrede Eva ved at sige: «Har Gud virkelig sagt?».
Dette er en kort version af en lang historie, da jeg kun vil fremhæve essensen af denne fortælling. I det næste kapitel, som handler om skabelsen og hvem Gud er, vil vi læse meget mere i disse kapitler af Bibelen og gå i dybden med det.
​
Fordi Adam og Eva traf den forkerte beslutning og fulgte djævelens råd, lever vi nu i en syndig verden, hvor djævelen er «chefen». Gud skabte verden og gav mennesker kontrol over jorden, men de overgav denne kontrol til djævelen, da de valgte ikke at følge den eneste befaling, Gud havde givet dem, som var, ikke at spise frugten fra kundskabens træ om godt og ondt. På grund af dette bliver vi alle født i synd, og vi må selv vælge at vende tilbage til Guds rige og til Hans folk. Jesus sagde, at børnene tilhører Guds rige, men som vi kan forstå ud fra Bibelens undervisning, må vi som voksne vælge, hvilken vej vi vil gå. Og vi har kun to valg: Verdens gud eller Himmels Gud, Skaberen af himmel og jord, Herren Gud. Eller rettere sagt, vi har kun ét valg. Det er at vælge Gud gennem Jesus, som er den eneste vej til Gud. Hvis vi ikke træffer et valg, er valget stadig taget – vi er fortabte for evigt og har djævelen som gud.
​
Gud er en gentleman, og Han står ved sin beslutning om at give os fri vilje. Derfor må vi vælge Ham i tro. Djævelen er ikke en gentleman. Jesus sagde dette om ham: «Tyven kommer ikke undtagen for at stjæle, dræbe og ødelægge.» (Johannes 10:10) Dette er præcis, hvad djævelen gjorde, han stjal os væk fra Gud, så Guds ånd, der fra begyndelsen boede i mennesker, døde i os. For at mennesker skulle kunne leve rigtigt med Gud igen og vælge Ham, gav Gud Moses de 10 bud og en række livsregler på Sinai-bjerget. Et tempel blev bygget, og præster blev valgt til at mægle mellem folket og Gud. Mennesker bekendte deres synder for præsterne og udførte renselsesritualer. En gang om året gik ypperstepræsten ind i den allerhelligste del af templet og tilbød et blodsoffer (et får, en ged eller en okse) til Gud. Dette offer opvejede alle de synder, som menneskene havde begået. Mennesker blev derefter rene og hellige og havde evigt liv med Gud. (Bibelske tekster fra 2. Mosebog 12 og frem). Siden Adams tid har der været ofringer for synd, og vi kan læse om det fra historien om Kain og Abel, Adams og Evas sønner. Brevet til Hebræerne i Det Nye Testamente påpeger, at dyreofrene kun var en foreløbig løsning på spørgsmålet om soning for menneskets synder. Det endelige svar kom, da Jesus døde som et offer for os.
​
Der er mere end 300 profetier og udsagn i Det Gamle Testamente, der sagde, at Jesus ville komme, og hvad Han ville gøre. Vi kan læse, hvordan disse profetier bliver opfyldt, én efter én i de 4 evangelier, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, i Det Nye Testamente. Allerede i 1. Mosebog 3:15b finder vi den første profeti, lige efter at mennesket vendte ryggen til Gud. «Han (Jesus) skal knuse dit hoved, og du skal knuse Ham i hælen.» Profetien blev opfyldt, da Jesus besejrede djævelen på korset, og Han besejrede døden ved sin opstandelse.
Som menneske her på jorden blev Jesus smertefuldt prøvet. I bogen Jesaja, kapitel 53: 2-5, finder vi en profeti om Jesus: "For han skal vokse op for ham som en spæd plante og som en rod ud af tør jord. Han har ingen skikkelse eller pragt, og når vi ser på ham, er der intet ved ham, vi skal begære. Han er foragtet og forkastet af mennesker, en mand med smerte og bekendt med lidelse. Og vi skjulte vores ansigter for ham, han var foragtet, og vi ærede ham ikke. Sikkert har han båret vores smerte og båret vores sorger, men vi mente, at han var ramt, slået af Gud og plaget. Men han blev såret for vores overtrædelser, han blev knust for vores misgerninger; straffen for vores fred var over ham, og ved hans sår blev vi helbredt." Desuden siger vers 6: "Alle vi, som for vilde som får, vi er gået hver til sin egen vej; og Herren (Gud) har lagt på ham (Jesus) alle vores misgerninger."
​
Da Jesus døde på korset, opfyldte han loven, som Gud havde givet til Moses. Jesus blev det sidste offerlam, som Gud selv sendte for at skaffe soning for os én gang for alle. Ifølge Moses' lov var det præsternes opgave at sone for folkets synder. Men denne ordning blev ophævet, da Jesus døde på korset, og forhænget, som adskilte det allerhelligste sted i templet, blev revet itu fra øverst til nederst (Lukas 23). Gud gav os en NY START. Den første Adam førte mennesket til synd. Jesus, som også kaldes den sidste Adam, genoprettede vores forhold til Gud, det forhold der blev ødelagt ved syndefaldet. I 1. Korinther 15:45 står der: "Den første menneske, Adam, blev en levende sjæl. Den sidste Adam blev en livgivende ånd."
​
Da Jesus døde, blev Det Gamle Testamente opfyldt, og Det Nye Testamente trådte i kraft. For at forstå Det Nye Testamente, må vi også læse og forstå Det Gamle Testamente, så vi forstår, hvad vi er blevet sat fri fra. Men selvom Det Gamle Testamente og lovene er opfyldt, er de stadig ikke ophævet. Der er en række sandheder i Det Gamle Testamente, der ikke ændres, selvom Jesus tog vores skyld og synd, da han døde på korset for os. For eksempel er det stadig ikke tilladt at dræbe, lyve, stjæle, lave afguder og så videre. De 10 bud i 2. Mosebog 20: 1-17 gælder stadig som gode og nyttige leveregler.
​
I Johannes 8:3-11 læser vi om en kvinde, der blev grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud. Dette var en overtrædelse af det syvende bud i Moses' lov, og dette var før Jesus døde på korset. Vi læser hele historien her: "Da de skriftkloge (præsterne) og farisæerne kom og førte en kvinde frem, som var grebet i ægteskabsbrud, og da de satte hende midt iblandt dem, sagde de til ham, 'Mester, denne kvinde er grebet i ægteskabsbrud, i selve handlingen. Moses befalede i loven, at sådanne kvinder skal stenes. Men hvad siger du?' Dette sagde de for at friste ham, for at de kunne få noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med fingeren på jorden, som om han ikke hørte dem. Så da de blev ved med at spørge ham, rejste han sig op og sagde til dem, 'Den, der er uden synd iblandt jer, han kan kaste den første sten på hende.' Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, blev de anklagede af deres samvittighed, og de gik bort en efter en, begyndende med de ældste og helt til de sidste. Og Jesus blev alene tilbage, og kvinden stod der i midten. Da Jesus havde rejst sig op og så, at der ikke var andre end kvinden, sagde han til hende: 'Kvinde, hvor er de dine anklagere? Er der ingen, der dømmer dig?' Hun svarede: 'Ingen, Herre.' Og Jesus sagde til hende: 'Heller ikke jeg dømmer dig; gå og synd ikke mere.'"
I denne historie viser Jesus os Guds retfærdighed, samtidig med, at han viser os sin troskab mod Guds ord. Ifølge loven var kvinden skyldig, og det, anklagerne sagde om hende, var korrekt. Ifølge loven var hun skyldig og skulle stenes til døden. Det er ikke skrevet, men sådan forstår jeg denne begivenhed. Når Jesus sætter sig ned og skriver i sandet, ændrer han loven. Ikke loven, der siger, at man ikke må begå ægteskabsbrud, men loven om, hvordan Gud tilgiver den, der angrer. Så det er evangeliet om nåde, der bliver introduceret her!
I Det Gamle Testamente står det, at det var Gud, der med sin finger skrev de 10 bud på stentavlerne (2. Mosebog 31:18 og 5. Mosebog 9:10). Denne gang, i denne historie, er det Sønnen, Jesus, der skriver med sin finger. For at Jesus kunne sige, "Heller ikke jeg dømmer dig; gå og synd ikke mere," måtte loven ændres. Ellers ville anklagerne have haft ret til at gøre det, som den mosaiske lov lærte dem.
"En mand med smerte, godt kendt med sygdom." Hele sin tid på jorden gjorde Jesus soning for os, så at i det sidste øjeblik, før han døde på korset, kunne han råbe: DET ER FULDFØRT!
​
Han døde, og vi blev sat fri! Han opstod igen, og dermed åbnede den eneste rigtige og sande vej til Gud. Jesus siger i Johannes 14: 6: "Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen undtagen gennem mig." Hvad Adam og Eva ødelagde, genoprettede Jesus på korset. De døde en åndelig død, men Jesus gav os Ånden tilbage. Helligånden er garantien for vores frelse. I Det Gamle Testamentes tid handlede menneskets gerninger alt om deres frelse, men ifølge beskrivelsen i Det Nye Testamente er det kun troen på Jesus Kristus, hans død og opstandelse, og kun tro alene, der sætter os virkelig fri (Rom. 3: 19-9). 4,5). Det er ikke af os selv, men en gave fra Gud. (Efeserne 2: 8)
​
Hvis du ikke er sikker på, om du er frelst, kan du bede disse enkle ord: "Gud, jeg tror på dig, og jeg tror på din søn Jesus Kristus. Jeg beder dig om at tilgive alle mine synder. Jeg vender mig nu mod dig og beder dig om at blive min livs Herre, i Jesu navn, Amen!"
​
Gud hører vores bønner, og han længes efter at høre os sige disse enkle ord. Det er vigtigt at vide, at vejen til Gud kun er gennem det, Jesus har gjort for os. Gennem dåben bekræfter vi troen og bekendelsen, som Bibelen siger i Romerne 6:3-11, "Eller ved I ikke, at vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? Derfor blev vi begravet med ham gennem dåben til døden, for at ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, sådan skal vi også leve et nyt liv. For hvis vi er blevet forenet med ham i hans død, skal vi også være forenet med ham i hans opstandelse, idet vi ved, at vores gamle menneske blev korsfæstet med ham, for at syndens legeme skulle dø, så vi ikke længere skal være syndens slaver. For den, der er død, er friet fra synd. Men hvis vi er døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham, idet vi ved, at Kristus der er oprejst fra de døde, ikke dør mere. Døden har ikke længere herredømme over ham. For den død, han døde, døde han for synden én gang for alle, men det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal I også betragte jer som døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus, vor Herre."
​
Indtil den dag, vi kommer til himlen og lever med Gud der, har vores krop den faldne menneskelige natur. Men med frelsen, det vil sige ved tro og bekendelse, får vi Guds Ånd tilbage i vores sjæl. En almindelig og tilbagevendende oplevelse for mange er, at tomheden i os forsvinder, når Guds Ånd tager bolig i os. Bibelen siger i 2. Korinther 5:17 "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se alt er blevet nyt."
Bibelen siger i Filipperne 4:4-7: "Glæd jer i Herren altid. Jeg siger det igen: Glæd jer! Lad jeres mildhed være kendt for alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men i alt, ved bøn og påkaldelse med taksigelse, lad jeres anmodninger blive kendt for Gud; og Guds fred, som overgår al forstand, vil beskytte jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus."
​
Bibelen er givet os som en vejledning eller et kompas til at leve efter. Hver sødygtig skipper følger nøje kortet og kompasset, så båden, han fører, finder den rette havn og ikke går under. Sådan er Bibelen også for os troende, den er givet til os som et livskompas, hvor vi kan læse historier om mennesker, der fulgte Gud og mennesker, der ikke fulgte Gud, og om hvem Gud er og hvem vi er i Jesus Kristus. Det er derfor vigtigt, at vi læser Bibelen. Dette er også grunden til, at reformatorerne fra det 14. århundrede oversatte Bibelen, og det fortsætter med at blive gjort i dag. Biblen bliver oversat, så almindelige mennesker selv kan læse Guds ord på deres modersmål, hvilket giver dem mulighed for at forstå Guds ord og forstå frelsen i Kristus og ikke være bundet af religiøse magtstrukturer.
I Edens Have, hvor Adam og Eva blev narret til at spise af træet om kundskab om godt og ondt, stod også Livets Træ. Dette var et billede på Jesus. Johannes 1: 1-5 forklarer, at Jesus var hos Gud før jordens grundvold blev lagt. "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til gennem ham, og uden ham blev intet til. I ham var liv, og livet var menneskets lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket har ikke grebet det."
Fra tidernes morgen har Livets Træ, Jesus, været Guds løsning for os. Hvor Adam og Eva førte mennesket vild, stod Jesus og ventede. I Johannes 15: 1-8 siger Jesus: "Jeg er den sande vin, og min Far er vingårdsmanden. Hver gren, der ikke bærer frugt i mig, fjerner han; og hver gren, der bærer frugt, renser han, så den kan bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, medmindre den bliver i vinstokken, kan heller ikke I bærer frugt, medmindre I bliver i mig. Jeg er vinstokken, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, bærer meget frugt; for uden mig kan I intet gøre. Hvis nogen ikke bliver i mig, bliver han kastet bort som en gren og visner; og de bliver samlet og kastet i ilden, og bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, kan I bede om, hvad I vil, og det skal blive gjort for jer. Ved dette bliver min Far forherliget, at I bærer meget frugt; så I bliver mine disciple."
​
"Men Gud, som er rig på barmhjertighed, for sin store kærlighed, som han elskede os med, selv da vi var døde i overtrædelser, gjorde os levende sammen med Kristus (ved nåde er vi blevet frelst), og oprejste os sammen med ham, og lod os sidde sammen i de himmelske steder i Kristus Jesus, for at han i de kommende tider kunne vise den overflods rigdom af sin nåde i sin godhed mod os i Kristus Jesus. For ved nåde er I blevet frelst gennem tro, og det er ikke af jer selv; det er Guds gave, ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig. For vi er hans værk, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud på forhånd har forberedt, at vi skal vandre i."
Efeserne 2:4-10.
Jesus måtte dø, for at vi kunne have liv. I Matthæus 7:13-14 siger Jesus: "Gå ind gennem den smalle port; for bred er porten og bred er vejen, der fører til fortabelse, og mange er de, der går ind ad den. For smal er porten og trang er vejen, der fører til liv, og få er de, der finder den."
Jesus er den smalle port. Religioner misbruger Jesu navn, korset og Bibelen, hvor autoriteten i Jesu navn bliver erstattet med et svag, diffust og forkert billede af Jesus. At læse Bibelen er derfor afgørende for os. Læs Guds ord nøje, så du ikke går glip af vejen til Gud!
​
Forestil dig et kompas, hvor den røde nål er Jesus. Vi står sammen i midten af Paris, og planen er at gå til midten af Norge ved hjælp af dette kompas. Norge er smalt i midten, så præcision er nødvendig her. Først lægger vi kortet ud, finder retningen mod nord og justerer kompasnålen, så den rammer midten af Norge. Når vi begynder at gå, er det super vigtigt, at vi holder den rette kurs. Hvis vi går mindre end en halv grad længere end kompasnålen viser, ender vi i Sverige. Det kan føles rigtigt på det givne tidspunkt, fordi temperaturen er den samme, folkene der ligner nordmændene og sproget er "næsten" det samme, men det er et andet land, et andet folk, og de har et andet flag. Så bare en halv grad ved siden af får os til at miste målet.
Når Jesus siger i Johannes 14:6: "Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig." og i Matthæus 7:13-14, "Gå ind gennem den smalle port; for bred er porten og bred er vejen, der fører til fortabelse, og mange er de, der går ind ad den. For smal er porten og trang er vejen, der fører til livet, og få er de, der finder den," er det af den enkle grund, at der ikke er nogen anden vej til Gud end gennem Jesus.
Næsten hele kompasdisken repræsenterer den forkerte retning, og for de fleste af os er det let at se, hvis vi er på vej mod vest, syd eller øst. Problemet opstår, når det kun er en halv grad, vi går forkert.
Mange religioner er tæt på sandhederne i Jesus og Bibelen, men de forvrænger sandheden en smule. De bruger navnet Jesus og Gud. De læser endda fra Bibelen, men de fjerner autoriteten i Jesu navn, de fjerner frelsen i Jesus, og de erstatter manglen på Helligåndens nærvær med store ritualer, bevægende sange og fine bygninger. Det menneskelige i os bliver imponeret og berørt, men det er sjældent Guds Ånd og Hans kærlighed, der berører os, men menneskelige metoder, der imponerer. På den måde bliver mennesker vildledt.
Heldigvis findes der kirker, der virkelig leder mennesker ind i Guds nærvær, men desværre er de i mindretal. Det er derfor vigtigt, at du selv er en god kompaslæser, så du kan holde dig opdateret på kursen hele vejen. I slutningen af dette liv og før Guds trone vil det ikke hjælpe dig at bebrejde din nabo, præst eller pastor for at have ført dig vild. Jeg vil heller ikke lede dig, jeg vil kun pege på Jesus og føre dig til at blive en sikker efterfølger af Mesteren selv, Jesus Kristus. Det er Hans disciple, vi alle er kaldet til, eller valgt hvis du vil, til at være.